Det Norske Akademis Ordbok

svir

svir 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; sviren
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
sviren
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[svi:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til svire
BETYDNING OG BRUK
1 
det å svire, ture
; sviring
SITATER
  • [artilleristen] havde gaaet på svir den hele dag
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn (1870) 208)
  • i Riisøer herskede det … i alle selskaber en gruelig sviir
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 369)
  • et syndens levnet med drik og svir
     (Bernt Lie Mot Overmagt 9 1907)
  • studentene tenkte mest på svir og et fett levebrød
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 18 1942)
1.1 
enkelt rangel
SITATER
  • jeg var på en svir igårkveld
     (Henrik Ibsen Samlede verker IX 139)
  • overført
     
    [den akademiske dannelsen var] en svir som etter hvert gjorde meg stadig mer edru
     (Karin Sveen Klassereise 214 2000)
2 
(noe som gir) intens, utsøkt nytelse, fryd
EKSEMPEL
  • det skal være meg en sann svir
SITATER