ture
verb
MODERAT BOKMÅLturet / turte, turet / turt, turing 
preteritum
turet / turte
perfektum partisipp
turet / turt
verbalsubstantiv
turing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tu:`rə]
ETYMOLOGI
sammenheng med dure
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
buldre
; dure
; bruse
SITATER
-
fosser og bækker fra bægge sider turer imod ham| fjorden
-
en opskræmt tiur turede med stærke vingeslag bort mellem grenene