Det Norske Akademis Ordbok

surmule

Likt stavede oppslagsord
surmule 
substantiv
BØYNINGen; surmulen, surmuler
UTTALE[su:`rmulə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dansk surmule (substantiv), nedertysk suurmuul; jf. også mule og surmule (verb)
BETYDNING OG BRUK
person som surmuler
; sur, gretten person
SITATER
  • Johanne … var ubegavet og en suurmule
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 45)
  • staar han ikke her som en surmule, der er sat i skammekrog!
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fortællinger fra det gamle Bergen 7 1897)