surmule
substantiv
BETYDNING OG BRUK
person som surmuler
; sur, gretten person
SITATER
-
Johanne … var ubegavet og en suurmule(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 45)
-
staar han ikke her som en surmule, der er sat i skammekrog!