surmule
substantiv
BØYNINGen; surmulen, surmuler 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
surmulen
ubestemt form flertall
surmuler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[su:`rmulə]
BETYDNING OG BRUK
person som surmuler
; sur, gretten person
SITATER
-
Johanne … var ubegavet og en suurmule(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 45)
-
staar han ikke her som en surmule, der er sat i skammekrog!