Det Norske Akademis Ordbok

sukke

sukke 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsukket, sukket, sukking
preteritum
sukket
perfektum partisipp
sukket
verbalsubstantiv
sukking
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[su`k:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
beslektet med suge
BETYDNING OG BRUK
1 
trekke pusten dypt inn og slippe den langsomt og hørbart ut igjen (oftest som uttrykk for tretthet, bekymring, lengsel, eller for lettelse, tilfredshet)
EKSEMPEL
  • sukke lettet, oppgitt
SITATER
  • hun græd og sukte
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 469)
  • det er saa tyst; man kan høre ham sukke
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 103)
  • en svare bekymring, en sukking og snøfting over al maate
     (Gabriel Scott Kilden 177 1918)
  • barn hvisket aftenbønnen en gang til, kvinder sukket pligtskyldig for dem som paa havet var
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 93)
1.1 
utbryte, si med et dypt hørbart åndedrag (som uttrykk for bekymring, sorg, vemod, lengsel e.l.)
SITATER
  • Gud bevare mig, han har et let sind! sukkede de gamle kjærringer
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 112)
  • i løn han [musen] sukked: du kart så fin
     (Henrik Ibsen Digte 103 1875)
UTTRYKK
sukke om
(med lengsel, oppgitthet e.l.) snakke om
  • hver mand i Norge sukker om fred
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 202 1872)
  • tante Malla sukka om ungdommelig uforstand
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
1.2 
litterært
 puste, ånde tungt (av smektende, utilfredsstilt kjærlighet, lengsel e.l.)
SITATER
  • spille på strengeleg, kæle og sukke
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 166)
  • man lod ham … sukke. Man aabnede blot dørene til de store, stadselige stuer paa klem for at holde hans længsel i aande
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 29)
1.3 
litterært, som uttrykk for lidelse eller lengsel
SITATER
  • helt til denne dag sukker og stønner alt det skapte samstemt, som i fødselsrier
     (Rom 8,22)
  • hvorfor sukke, hvorfor sørge, sløvet under slæb og slid
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 8 1873)
  • sukkende under fremmed aag
     (Jacob B. Bull Atten Hundrede og Fjorten 175 1908)
  • furruen sukkede under snevægten
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 111)
  • sukke livet hen
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 282)
     | i fangenskap og lengsel
UTTRYKK
sukke etter
lengte, hige sårt etter
  • de andre fik … se en isbjørn, og det havde de længe sukket efter
     (Fridtjof Nansen Paa Ski over Grønland 237 1890)
  • slædehundene fra Olenek sukker jeg sårt efter hver dag nu
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet II 55 1897)
sukke for
høylydt, tydelig vise anger, sorg, bekymring på grunn av (synd, skyld e.l.)
sukke til
bibelspråk, religion
 bekymret, sørgmodig, lengselsfullt be til, vende seg til
  • hans sjel sukket til Gud
2 
poetisk, om naturen
 avgi svakt klagende, sørgmodig lyd
SITATER
  • mod aftenvinden de høie tidsler sukke
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 76)
  • hvad er det, som sukker og bruser så underlig vildt?
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 113)
  • høstvindens sukkende sang
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 26)
  • de samme trær har sukket, brust sit tungsind ut i hundred aar
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 127 1919)
  • vinden suste og sukket i baret
     (Gabriel Scott Emanuel 175 1922)
  • det sukket og klukket vaatt rundt os
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 157 1927)
  • det sukket i mosen som i en badematte
     (Gunnar Larsen To i Oslo 79)