ståen
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stå:`ən]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til stå
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å stå
; ståing
SITATER
-
hvor let bliver man dog udmattet af den evige stirren og staaen stille paa eet punkt [i et galleri]| jf. stilleståen
-
Else fik vand i knæet af den meget staaen i banken