strippe
verb
MODERAT BOKMÅLstrippet, strippet, stripping 
preteritum
strippet
perfektum partisipp
strippet
verbalsubstantiv
stripping
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stri`p:ə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
foreldet
streife omkring
| jf. omstrippende og omstripper
SITATER
-
ikke alle de, som strippe omkring, tale ganske overensstemmende
-
hun er rømt fra sin mand – og stripper om som en æventyrerskæ