Det Norske Akademis Ordbok

strev

strev 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; strevet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
strevet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stre:v]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til streve
BETYDNING OG BRUK
1 
det å streve
; slit
; anstrengelse
 | jf. matstrev
SITATER
  • hva har mennesket igjen for sitt strev, for alt det strever med under solen?
     (Fork 1,3)
  • en jordtræls stræv
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 73)
  • [han] havde endnu et stræv med graaden, som han ikke kunde true ned
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 206)
  • efter nogle timers slidsomt stræv naaede vi den nedre del af dalen
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 155 1903)
  • det blir et svare strev å få det til
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • etter tolv måneders strev ante han at emnevalget neppe var særlig klokt
     (Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)
  • han bygget seg ei hytte i vannkanten oppe i fjellet … Litt over vann og litt under. Men det var visst et strev å få den tett
     (Erlend Loe Giæver og Iunker 30 2022)
2 
organisert arbeid
; bestrebelse
 | jf. målstrev, språkstrev, bakstrev
SITATER
  • mit stræv skriver sig fra 1845 og 1850
     (Knud Knudsen Det norske målstræv 234 1867)
  • nærværende kan … opfattes som en ganske personlig redegjørelse, nemlig overfor flere enkeltmænd, hvis sympathi og forstaaelse jeg under mit nu paabegyndte «stræv» nødigst vilde savne
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 3 1877)