Det Norske Akademis Ordbok

storborger

storborger 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd stor
BETYDNING OG BRUK
rik, fremstående borger
; matador
 | jf. småborger
SITATER
  • landets storborgere og eiendomsherrer holder stramt på den bestående orden
     (Carl Nærup Ord for dagen 280 1929)
  • de herskende storborgere havde forsømt forsvarsvæsenet tillands
     (Norges historie fremstillet for det norske folk V,1 51–52 1911)
  • til syvende og sist er det den brutale magt, som mere end noget andet imponerer menneskene, enten de er fyrster eller undersåtter, storborgere eller proletarer
     (Sigurd Ibsen Politikens motsætninger 5 1925)
  • hertugen … blev toneangivende, ikke bare i høiadelige kretser, men også blandt embedsmenn og storborgere
     (Øvre Richter Frich Boken om tobakk 33 1934)
  • rike kjøpmenn og storborgere … opptrådte som mesener som gjerne ville at kunstverket skulle kaste glans over dem
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)