stillferdig - Det Norske Akademis ordbok

stillferdig

adjektiv

UTTALE[stilfæ´r-di]

ETYMOLOGI

første ledd stille; annet ledd -ferdig

BETYDNING OG BRUK

som beveger seg, foregår uten lyd eller larm, eller med dempet lyd

SITATER

[de] skred stilfærdigt over kirkegaarden

(Henrik Ibsen Samlede verker XV 184)
[damperen kom] så rent stilfærdigt lydløst

(Henrik Ibsen Fruen fra havet 209 1888)
en stilfærdig, klukkende latter

(Henrik Ibsen Bygmester Solness 131 1892)
[han] fortæller lavt og stilfærdig, hvordan det hele var gaaet til

(Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 11 1904)

1.1

som foregår, forløper uten oppstyr eller bråk

SITAT

om person eller om fremferd, vesen

taus eller ordknapp

; rolig og tilbakeholden

; beskjeden

; stillfarende

SITATER

pene stilfærdige damer

(Henrik Ibsen Samfundets støtter 53 1877)
jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand

(Henrik Ibsen En folkefiende 141 1882)
[de] havde et vist stilfærdigt lag

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 193)
[han] døde paa sin post, bramfri og stilfærdig, som han havde levet

(Otto Sverdrup Nyt Land II 83 1903)
[på] kirkegaarden gik stilfærdige mennesker og plantet og vandet paa gravene sine

(Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 167)
mennesker med et stillferdig og uproblematisk gemytt

(Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 28 1957)
overført

gamle fotografier … som har ligget stillferdig i skuffene

(Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 5 1988)
hun likte stillferdige typer

(Ole Robert Sunde Langsom marmor 56 2022)

2.1

litterært

avdempet (i uttrykk, virkemidler eller utslag)

SITATER

han skriver oftest stilfærdig og tilsyneladende uden lidenskab

(Nils Kjær Essays 136 1895)
en stillferdig personlig varme

(Nationen 1930/300/8/2)
silhouettidens stilferdige egenart

(Øvre Richter Frich Boken om tobakk 59 1934)
den stillferdige oversikt, som … Orvil har ervervet seg

(Jan Erik Vold Entusiastiske essays 572 (1974))