stillferdig
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[stilfæ´r-di]
BETYDNING OG BRUK
1
som beveger seg, foregår uten lyd eller larm, eller med
dempet lyd
SITATER
-
[de] skred stilfærdigt over kirkegaarden
-
[damperen kom] så rent stilfærdigt lydløst
-
en stilfærdig, klukkende latter
-
[han] fortæller lavt og stilfærdig, hvordan det hele var gaaet til(Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 11 1904)
1.1
som foregår, forløper uten oppstyr eller bråk
SITAT
-
«den røde dag» gikk forholdsvis stillferdig for sig(Dagbladet 1939/17311/6)
2
om person eller om fremferd, vesen
taus eller ordknapp
; rolig og tilbakeholden
; beskjeden
; stillfarende
SITATER
-
pene stilfærdige damer
-
jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand
-
[de] havde et vist stilfærdigt lag
-
[han] døde paa sin post, bramfri og stilfærdig, som han havde levet
-
[på] kirkegaarden gik stilfærdige mennesker og plantet og vandet paa gravene sine
-
mennesker med et stillferdig og uproblematisk gemytt
-
overførtgamle fotografier … som har ligget stillferdig i skuffene
-
hun likte stillferdige typer(Ole Robert Sunde Langsom marmor 56 2022)
2.1
litterært
avdempet (i uttrykk, virkemidler eller utslag)
SITATER
-
han skriver oftest stilfærdig og tilsyneladende uden lidenskab
-
en stillferdig personlig varme(Nationen 1930/300/8/2)
-
silhouettidens stilferdige egenart
-
den stillferdige oversikt, som … Orvil har ervervet seg