Det Norske Akademis Ordbok

statue

statue 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; statuen, statuer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
statuen
ubestemt form flertall
statuer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sta:´tuə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin statua 'bilde, statue', til statuere 'oppstille, fastsette', til status 'stilling; tilstand'; se status
BETYDNING OG BRUK
billedstøtte, skulptur av en person eller et dyr i hel figur
 | jf. byste, rytterstatue
SITATER
  • en staty af sten
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 484)
  • en liden indelukket gårdsplads, smykket med små statuer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 103 1873)
  • [jeg har] stået som nøgen statue i levende billeder
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 56 1899)
  • Otto Kefas var den skjønneste statu, tung i hver muskels linje, retskaaren og formfuldendt
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 211)
  • deilige lyse statyer
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 103 1917)
  • Frihetsgudinnen. Denne 46 meter høye statuen laget av franskmannen Auguste Bartholdi
     (Ole O. Moen USA LBK 2005)
  • alle var preget av stundens alvor, i hvert fall sto de stille som statuer
     (Arne Danielsen Mesteren LBK 2010)