Det Norske Akademis Ordbok

stabel

stabel 
substantiv
BØYNINGen; stabelen, stabler
UTTALE[sta:´b(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form stabel, av gammeldansk stapæl 'grenseskille', tilsvarer norrønt stǫpull 'stolpe, tårn'; se støpul; til dels påvirket av middelnedertysk stapel 'søyle; underlag, blokk; lagvis haug; handelssted (hvor varene stables opp)'
BETYDNING OG BRUK
1 
fagspråk
 tapp i hengsel som dør eller port svinger om
2 
lagvis ordnet haug
 | jf. også voksstabel
EKSEMPLER
  • legge, ordne i stabel
  • en stabel av bord
     | jf. bordstabel
  • en stabel av ved
     | jf. vedstabel
  • en stabel av ark
SITATER
  • en hel stabel af tomme tjæretønder
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 310)
  • stabler med skitne tallerkner
     (Simon Stranger Leksikon om lys og mørke 299–300 2018)
3 
skipsbygging
 bedding som et fartøy står på under bygging
EKSEMPLER
  • stå på stabelen
  • ha et fartøy på stabelen
     | under bygging
UTTRYKK
gå/løpe av stabelen
1 
om fartøy
 bli sjøsatt
2 
overført, om plan, tiltak e.l.
 bli satt ut i livet
; finne sted
  • festen går av stabelen på lørdag
  • koncerten [gikk] af stapelen igåraftes og alt gik bra
     (Edvard Grieg Dagbøker 189)
  • [han] havde stille tømret den plan, som i tidens fylde løb af stabelen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 25)
  • naar det [skuespillet] gaar av stabelen, skal du faa laane mit sæsonkort
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 226)
     | blir fremført
ha på stabelen
1 
ha (et fartøy) under bygging
2 
overført
 planlegge (noe)
  • han udvikled for sine stadige ledsagere … hvad han havde paa stabelen af ny digtning, tre eller fire prosa digte
     (Knut Hamsun Ny Jord 342 1893)