Det Norske Akademis Ordbok

spesialisme

spesialisme 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; spesialismen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
spesialismen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[spesiali´smə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra engelsk specialism; jf. spesialist og -isme
BETYDNING OG BRUK
litterært
 tendens til (overdreven) spesialisering
SITATER
  • denne indsnævrede specialisme
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 286 1903)
  • den fremadskridende civilisering … krever en stadig mere gjennemført spesialisme og fagspaltning
     (Erling Winsnes Strandhugg 20 1928)