Det Norske Akademis Ordbok

solbrent

solbrent 
adjektiv
ETYMOLOGI
annet ledd perfektum partisipp av brenne
BETYDNING OG BRUK
1 
om hud
 som har vært utsatt for sterkt sollys og er blitt rød og betent eller sterkt brunet
SITATER
  • sejlene faldt, mod Danmark saa solbrændte mænd
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 79)
  • solbrændte ansigter
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 11 1882)
  • de blir brune, men ikke solbrente
     (Klaus Hagerup Høyere enn himmelen 5 1990)
  • en flott og forførerisk 23-årig prins med en høvisk fremtreden, solbrent etter oppholdet i de bayerske alpene
     (Kjell Arnljot Wig Karl Johan 156 1998)
2 
svidd av solen
; solsvidd
SITATER
  • solbrændte bakker
     (Sigrid Undset Jenny 99 1911)
  • den solbrente tømmervegg
     (Johan Falkberget Christianus Sextus I 161 1938)
  • de klare ruter i blyvinduet var grønliggrå, solbrændte
     (Chr. Skredsvig Romaner og fortællinger I 190)
  • mandeltræerne på den solbrændte klippe ved stranden stod i blomstring
     (John Paulsen Reisen til Monaco 184 1909)
  • de to hadde den samme intense gleden over frie fjellvidder, solbrente tømmerhus og eldgammel folkekunst
     (Lars Roar Langslet Når fuglen letter 63 2006)
  • han var blitt solbrent etter å ha lekt ute med de eldre ungene
     (Marie Aubert Kan jeg bli med deg hjem 17 2016)