snurten
adjektiv
UTTALE[snu`rt(ə)n]
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
fornærmet
; støtt
; snurt
SITATER
-
«Det kan Ellen ikke vide det allerringeste om», erklærede Fru Hasting lidt snurten(Charlotte Koren Fra før og nu 141 1886)
-
madammens tone blev mere og mere snurten(Amalie Skram Samlede Værker II 292)
-
Johan Bojer Samlede verker I 17