Det Norske Akademis Ordbok

snurr

snurr 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; snurren, snurrer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
snurren
ubestemt form flertall
snurrer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[snur:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til snurre
BETYDNING OG BRUK
1 
snurrende, roterende bevegelse (f.eks. under spinning)
SITAT
1.1 
knute, floke, kurre (på tråd, bånd, rep e.l.)
SITAT
1.2 
krøll
; krusedull
; sving
SITATER
  • tantes fine danske snur paa r’et
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 78 1883)
  • ved hver udgang [i salmene er der] en egen snur paa tonen
     (Jonas Lie Den Fremsynte 51 1873)
UTTRYKK
på snurr
især om hodeplagg
 på snei
; på skjeve
  • han satte sin jakobinerlue kjækt paa snur
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 238 1900)
  • litterært
     
    som en paryk sad haaret hans paa snur
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 193)
  • [han] hadde endnu aldrig sat hatten paa snurr og gaat sorgløs ut mellem sorgløse kamerater
     (Peter Egge De unge dage 99 1913)
på en snurr
 | på snurren
muntlig
 lett påseilet
  • «han er paa snurren idag, stuerten!» lo dæksgutten
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 204)
  • [han var] litt paa en snur alt
     (Barbra Ring Kredsen 204 1921)
  • både mor og jeg ser med en gang at han er på en snurr
     (Tove Nilsen G for Georg 268 1997)
2 
som annetledd i sammensetninger
 noe som er snurret
 | jf. kanelsnurr, pizzasnurr