snuppe
verb
MODERAT BOKMÅLsnuppet, snuppet, snupping 
preteritum
snuppet
perfektum partisipp
snuppet
verbalsubstantiv
snupping
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[snu`p:ə]
ETYMOLOGI
beslektet med snubbe
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt
(raskt) hugge, skjære, knipe av (snipp, topp e.l.)
| jf. snuppete, snuppekort
SITAT
-
[man] snupper enden af ordene og bider hovedet af al sproglig skam(Verdens Gang 1905/202/1/3 Nils Kjær)
2
overført
snappe
; rappe
| jf. knipe
SITAT
-
Nordmandens artikler om sjømændenes kaar blev snuppet af Lynge