Det Norske Akademis Ordbok

snippelig

snippelig 
adjektiv
Informasjon
BØYNINGsnippelig
nøytrum
snippelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sni`p:(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dialektalt snipen 'knipen, smålig', beslektet med snipe 'rappe, snappe'; jf. også snipp og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 knapp
; snau
; tarvelig
SITATER
  • paraplyerne i den tiden var ikke saadanne snippelige spileværker som dem, de nu bruger
     (Amalie Pettersen Pettersens 53 1911)
  • [en] snippelig ligbegjængelse
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 101 1916)
     | jf. likbegjengelse
  • snaut og snippeligt og ukoseligt fra først til sidst
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 112 1916)
  • Lima syntes det var snipplig at det dengang ikke ble takket ordentlig
     (Rogalands Avis 11.11.1961/12)
  • for året 1967 vil jeg … være skyldig en skatt på 0. Men så snippelig hverken kan eller vil jeg være
     (Agnar Mykle Alter og disk 141)