Det Norske Akademis Ordbok

snevring

snevring 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; snevringen, snevringer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
snevringen
ubestemt form flertall
snevringer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sne`vriŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til snevre, avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 det å snevre(s) (inn, sammen)
; innsnevring
2 
snevert, trangt sted
; trangt pass
; trang passasje
; innsnevring
SITATER
  • hin sælsomme snevring mellem bergene
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 446 1873)
  • i en snævring kom vi ud paa føre af haardeste slags, næsten bare blanke elveisen
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 191 1903)
3 
sjelden
 snever krets
; snevert virkeområde
SITAT
  • i slægtens snevring, hvor han så sit virke
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 213)