Det Norske Akademis Ordbok

snar

Likt stavede oppslagsord
snar 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLsnart
nøytrum
snart
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sna:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt snarr 'rask; sterk, djerv, modig; kvass', med adverbet snart 'om ikke lenge'; se også snart
BETYDNING OG BRUK
; kvikk, hurtig i bevegelse, handling, oppfatning
 | jf. lynsnar, pilsnar
EKSEMPLER
  • være snar som en vind
  • snar som lynet
SITATER
  • hun var snar til at fatte og glad i kundskab
  • han tog [silden] snar som et lyn
     (Jonas Lie Gaa paa! 76 1882)
  • et snart, skarpt blik
     (Amalie Skram Samlede Værker II 349)
  • han var ikke snar nok med roret
     (Bernt Lie Mot Overmagt 225 1907)
  • være snar i vendingen
     (Vilhelm Krag Krøniken om Hr. Villum 275 1913)
  • en mand [må] være dristig og snar, gribe til i rette øieblik
     (Alexander L. Kielland Jacob 152 1891)
  • en liden, rørig mand med smaa, snare øjne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 353)
  • fortere end det snareste dampskibet
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 26)
  • viberne [skjærer] sine snare buer i soldisen
     (Nils Kjær Samlede Skrifter IV 41)
  • ryktet om det inntrufne hadde vært snarere enn ham; hele gaten visste det allerede
     (Jens Bjørneboe Jonas 190 1955)
  • hvorfor er jeg alltid så snar til å tilby meg? Og så angrer jeg etterpå
     (Ebba Haslund Døgnfluens lengsel 79 1984)
  • den maskerte var snar om å legge kniven mot strupen min
     (Elisabeth Eide Utviklingens hjul 219 1997)
UTTRYKK
bedre føre var enn etter snar
se føre
1.1 
om person
 brå
; hastig
SITAT
  • mon Herren er snar til vrede?
     (Mi 2,7; 2011: har Herren mistet tålmodigheten?)
UTTRYKK
være snar av seg
være hissig
1.2 
som tar kort tid
; som har et raskt forløp
 | jf. snarvei
SITATER
sjelden
 som kommer og går hurtig, raskt
; flyktig
SITAT
  • drømme og alvorstanker var altid kun snare gjæster hos Lemmich Juell
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 16)
som inntrer om kort tid
; snarlig
SITATER
  • vi [kan] blot tilønske ham en snar og blid bortgang
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 292 1882)
  • brænd [brevene] det snareste som raad er til
     (Sigrid Undset Husfrue 404 1921)
     | jf. snarest