slunte
verb
MODERAT BOKMÅLsluntet, sluntet, slunting 
preteritum
sluntet
perfektum partisipp
sluntet
verbalsubstantiv
slunting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[slu`ntə]
ETYMOLOGI
jf. svensk slunta 'drive dank; smyge seg unna; (om hest) gå i luntetrav'
BETYDNING OG BRUK
1
dialektalt
SITAT
-
[hundene] sluntede dovne omkring med hængende hode
2
dialektalt, især med adverbet unna
SITATER
-
da slunter enkelte kanutter unda
-
vi fire blev hørt mange gange hver eneste dag; det nyttede saavisst ikke at prøve paa at slunte unda