Det Norske Akademis Ordbok

slunken

slunken 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLslunkent, slunkne
nøytrum
slunkent
flertall
slunkne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[slo`ŋk(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
opprinnelig perfektum partisipp av foreldet slunke; beslektet med slank
BETYDNING OG BRUK
1 
om beholder av mykt, bøyelig materiale (især pose, sekk, pung e.l.)
 innsunken, slapp og (nesten) tom
SITATER
  • [Brede tar] op sin slunkne pung og betaler
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 11 1917)
  • en slunken dyne
     (Tor Ulven Avløsning 120 1993)
1.1 
om klesplagg og hud
 som henger slapt og løst (omkring en mager kropp, kroppsdel)
SITATER
  • fruentimret med det slunkne skørt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 55 1873)
  • de slunkne hudfoldene under haken strammet sig
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 293)
  • neste morgen lå [kua] der, like slunken i mageskinnet som i juret
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
1.2 
overført
 (nesten) tom
; knapp
; mager
SITATER
  • statens slunkne kasse
     (Morgenbladet 1932/126/7/5–6)
  • plyndringen av ghettoene kunne fylle en slunken reisekasse [for korsfarerne]
     (Trond Berg Eriksen Den usynlige død og andre essays 130 1986)
  • en slunken lærerlønning
     (Line Baugstø Brist LBK 1994)
  • foreningens slunkne pung
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 189 2016)
2 
om dyr, person eller kropp, kroppsdel
 innsunken
; uttæret
; mager
EKSEMPEL
  • en slunken kropp
SITATER
  • naar døden har mærket en mand, bliver han saa forunderlig tynd og slunken i buxerne
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 282 1882)
  • der var noget slunket over hendes skuldre
     (Hans E. Kinck Trækfugle og andre 3 1899)
  • dag for dag blev [hundene] mere slunkne
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 435 1903)
  • magen var så slunken at buksa datt ned bare han trakk pusten
     (Torill Thorstad Hauger Lincolns blå soldat LBK 1990)
  • fyren i skranken var slunken og hadde dreadlocks
     (Maja Lunde Bienes historie 180 2015)