Det Norske Akademis Ordbok

slektskap

slektskap 
substantiv
BØYNINGet; slektskapet
UTTALE[sle`ktskap]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av slekt med suffikset -skap
BETYDNING OG BRUK
1 
det å tilhøre, være i samme slekt
; skyldskap
 | jf. familieskap
EKSEMPEL
  • stå i (nært, fjernt) slektskap til noen
SITAT
  • et nærmere eller fjernere slægtskab forbandt de fleste af disse familjer indbyrdes
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 309)
2 
overført
 sammenheng
; tilknytning
SITATER
  • [nordlændingen] har slægtskab med naturen
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 204)
  • der er slægtskab mellem sjelen og stjernerne
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 210)
  • der er efter mitt skjønn … et visst slektskap til stede mellem Shakespeares Sommernattsdrøm og tre andre berømte litteraturverker
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 20 1939)
  • det er et indre slektskap mellom alle kunstgrener
     (Lars Roar Langslet Når fuglen letter 8 2006)