Det Norske Akademis Ordbok

slaske

slaske 
verb
BØYNINGslasket, slasket, slasking
UTTALE[sla`skə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig lydord
BETYDNING OG BRUK
1 
gå i slaps eller søle så det plasker
SITAT
  • [hestebena] slasket … i bløte
     (Sigrid Undset Korset 329 1922)
2 
om noe vått
 klaske
SITATER
  • de gule oljeklær slog slaskende imod dører og stoler
     (Hans E. Kinck Emigranter 294 1904)
  • bommen og storseilet gled ud i læ, og der blev det hængende og slaske i vandet
     (Frits Thaulow I kamp og i fest 50 1908)
  • overført
     
    hele forestillingen virket som gamle slitte galosjer … De slasket saa man hørte lyden
     (Gunnar Heiberg Norsk teater 23 1920)
  • [paraplyen hadde] en brukket spile så stoffet slasket på den ene siden
     (Tove Nilsen Sommer 2005 195 2006)