skygning
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; skygningen, skygninger 
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
skygningen
ubestemt form flertall
skygninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃy`gniŋ]
BETYDNING OG BRUK
1
det å kaste(s) skygge over
2
overført
SITAT
-
naar ingen rædsel og naar ingen gammen slaar lys og skyggning over dagens tog
2.1
mørkt, dystert preg (forårsaket av sorg, bekymring, motgang)
; skygge
SITATER
-
der for en mørk skygning over den gamles ansigt
-
hans stemning modtager sin skygning af den mørke natur