Det Norske Akademis Ordbok

skygg

skygg 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLskygt
nøytrum
skygt
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃyg:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. svensk skygg
BETYDNING OG BRUK
1 
mest dialektalt, om dyr, særlig hest
 sky
; skremt
SITATER
  • et skyggt dyr
     (Olaf Benneche Stjernene flimrer 113 1923)
  • [nå] skærer der et forunderlig saart skrig gjennem skogen, saa hesten blir skygg
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 75 1904)
  • [hesten] er var for lyd og ser på ham med skygge, svartblå, blinkende auekuler
     (Magnhild Haalke Dagblinket 128 1937)
2 
mest dialektalt, om person
 sky
SITATER
  • folk var litt skygge for ham
     (Sigurd Hoel Arvestålet 267 1941)
  • alt snak i bygden gjorde ham endnu mere skygg end før
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 55 1904)
  • [Hans Veums øyne] vagtet paa ham, skygge og váre
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 119)