Det Norske Akademis Ordbok

skjær

Likt stavede oppslagsord
skjær 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; skjæret, skjær
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
skjæret
ubestemt form flertall
skjær
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ʃæ:r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av skjær
BETYDNING OG BRUK
1 
svakt lys, lysning (fra en lyskilde)
 | jf. lysskjær, ljoske
SITATER
  • aftenens skjær svandt hen bag de dunkle skove
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 25)
  • [lampen] brænder med et stærkt rødligt skær
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 118 1873)
  • [solen] kaster sit skær ind i stuen
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 93 1883)
  • i skjær av lyset
     (Bernt Lie Mot Overmagt 47 1907)
  • [det] faldt et grønt kjøligt skjær ind i det store rum
     (Alexander L. Kielland Fortuna 115 1884)
  • himmelen … fikk et fiolett og deretter blekrødt skjær
     (Thorvald Steen Den lille hesten 40 2002)
  • ildstedet [blusset] opp og kasta et fantastisk skjær over mennenes ansikter
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
2 
glans
; lys
; streif
SITATER
  • jeg ser et skær i Deres øje, som vor sejr forkynder
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 110 1873)
  • der laa dengang endnu over studenterlivet det siste, svindende skjær fra en skjøn og ubekymret tid
     (Alexander L. Kielland Fortuna 5 1884)
  • over matmorens ansikt drog sig skjær av smil
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 19 1923)
     | glimt, antydning
  • overført
     
    naar man ikke har spist siden tidlig imorges, saa sættes jo tingen i sit skjær
     (Jonas Lie Dyre Rein 44 1896)
3 
svak fargenyanse
; fargetone
 | jf. fargeskjær
EKSEMPEL
  • et skjær av rødt
SITATER
  • her bleges skæret på din kind
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 83)
  • [manetene] har et skjær i vandet saa svagt gjennemsigtigt som maanen ved dagslys
     (Jonas Lie Gaa paa! 60 1882)