Det Norske Akademis Ordbok

skarpretter

skarpretter 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ska`rpretər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk scharprichter; jf. retter
BETYDNING OG BRUK
1 
især om eldre forhold
 person som fullbyrder dødsdommer, især ved halshugging
 | til forskjell fra bøddel, som især utfører andre former for henrettelser
SITAT
  • man har [på 1600- og 1700-tallet] meget samvittighedsfulde bestemmelser om, hvorledes skarpretteren og bøddelen skulde udføre sine forretninger, og hvorledes de skulde betales
     (Ole Andreas Øverland Illustreret Norges Historie VIII 355 1894)
2 
overført, litterært
 person som er ansvarlig for at noe(n) utslettes, går til grunne
SITATER
  • jeg vil ikke være med paa at henrette den literatur, jeg selv har været med at arbejde frem. Jeg vil ikke være min egen skarpretter
     (Verdens Gang 28.10.1899 Henrik Ibsen)
     | intervju om oppropet og Bjørnstjerne Bjørnsons kamp mot landsmålspolitikken
  • jeg duer ikke til at være skarpretter
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 80 1929)