Det Norske Akademis Ordbok

sidde

sidde 
substantiv
BØYNINGen; sidden, sidder
UTTALE[si`d:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til sid
BETYDNING OG BRUK
det å være sid
; sidhet, lengde nedover (på klesplagg)
 | jf. vidde
SITATER
  • ta af jakken lidt paa sidden
     (Knut Hamsun Under Høststjærnen 87 1906)
  • korrigere sidden eller vidden på et plagg
     (Anne Karin Elstad Fri 36 2000)