Det Norske Akademis Ordbok

septer

septer 
substantiv
BØYNINGet; septeret, septre
UTTALE[se´ptər]Uttale-veiledning
VARIANTscepter▵
ETYMOLOGI
fra latin sceptrum 'herskerstav', fra gresk skeptron 'støtte, stav'
BETYDNING OG BRUK
1 
utsmykket stav, brukt som symbol på herskermyndighet
EKSEMPLER
  • krone, rikseple og septer
  • kongens, dronningens septer
SITATER
  • de store europæiske magter [hadde] garanteret Carl Johan Norges forening med Sverrig under eet scepter
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 448)
  • sceptret var bleven lagt i deres hænder, medens de var uudviklede børn
     (Clara Tschudi Ludwig den andens sidste dage 11 1906)
  • det hendte [at] han ikke fant septeret og kronen og at han snublet i den fiolette kappen
     (Sissel Lange-Nielsen Kjærlighetshoffet 188 1991)
UTTRYKK
svinge sitt septer
utøve sin (hersker)myndighet
under noens septer
underkastet noens (hersker)myndighet
  • en fjerdedel av menneskeheten hørte inn under hennes scepter
     (Richard Herrmann Victoria 407–408 1987)
føre septeret
være hersker
; være den som rår
2 
sjøfart, skipsbygging
 loddrett støtte (av tre eller metall) til rekke, solseil e.l.
 | jf. lanternesepter
SITAT
  • det med sædvanlige messingrister forsynede skewlight, som nu for at tilveiebringe træk og luftvexel er stillet paa sceptre
     (P.Chr. Asbjørnsen Ydale 121 1851)