Det Norske Akademis Ordbok

sedvane

sedvane 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; sedvanen, sedvaner
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
sedvanen
ubestemt form flertall
sedvaner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[se:`dvanə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt siðvani; jf. sed
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 tilvant måte å handle, tenke, innrette seg på
; vane
EKSEMPLER
  • han har for sedvane å bruke sterke ord
  • etter, ifølge sedvane
SITATER
  • hun undret sig om Lorentz mod sædvane havde drukket noget iaften, eftersom han var saa gemytlig og veltalende
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 43 1914)
  • [brislingen har] sine konstante sædvaner den ogsaa
     (Aftenposten 27.09.1914/5 Øvre Richter Frich)
     | fra kjellerføljetongen «Havets øine»
  • de begyndte at ta op poteten og blev færdig med den til mikaeli, som den gamle sædvane var
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 44 1917)
  • ser man nu paa [diktsamlingen] Romances sans paroles, finder man snart brud paa aarhundredegamle sædvaner
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 61 1923)
  • mot sedvane [tar jeg] ordet
     (Dag Solstad Spiraler 12 1965)
2 
jus
 (festnet, hevdvunnen) skikk og bruk
; hevdvunnen tradisjon
 | jf. sedvanerett
SITATER
  • det var den gang ikke sædvane i hoftheatret at tilklappe kunstnerne bifald, naar majestæten var nærværende
     (Clara Tschudi Ludwig den anden 30 1917)
  • mangel på kjennskap til lov og sedvane
     (Astri Andresen et al. (red.) Samenes historie fra 1751 til 2010 88 2021)