Det Norske Akademis Ordbok

sanselighet

sanselighet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; sanseligheten
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
sanseligheten
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av sanselig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
filosofi
 det å være sanselig
; anskuelighet
det å være sanselig
; sensualitet
SITATER
  • enten er elskov reen, blot og bar sandelighed, eller den er af ideal natur
  • [jeg] stjal et par kysse og gjorde nogle andre avancer. Derunder vaagnede sandseligheden hos os begge; og inden hun forlod værelset havde jeg i bibelsk terminologie kjendt hende
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 230)
  • begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 69 1899)
  • baade Buddhas og Kristi tilhængere fornægtede den livsglade sanselighed
     (Nils Kjær Essays 137 1895)
  • medfølelsens fineste og sarteste grund er sanseligheden
     (Olaf Bull Ild og skygger 106)
  • den altfor ømme sanseligheten, som toppet seg i altfor samstemte utløsninger
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 90 1988)
  • gullalderdikternes sanselighet fant hun igjen hos de danske nyromantikere
     (Liv Bliksrud Sigrid Undset 16 1997)
  • nietzscheansk inspirerte krav om livsutfoldelse og sanselighet
     (Tone Selboe Karen Blixen 75 1999)