Det Norske Akademis Ordbok

sanselighet

sanselighet 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; sanseligheten
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
sanseligheten
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av sanselig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
filosofi
 det å være sanselig
; anskuelighet
2 
det å være sanselig
; sensualitet
SITATER
  • enten er elskov reen, blot og bar sandelighed, eller den er af ideal natur
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 236 (1843) Jørgen Moe)
  • [jeg] stjal et par kysse og gjorde nogle andre avancer. Derunder vaagnede sandseligheden hos os begge; og inden hun forlod værelset havde jeg i bibelsk terminologie kjendt hende
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 230)
  • begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 69 1899)
  • baade Buddhas og Kristi tilhængere fornægtede den livsglade sanselighed
     (Nils Kjær Essays 137 1895)
  • medfølelsens fineste og sarteste grund er sanseligheden
     (Olaf Bull Ild og skygger 106)
  • den altfor ømme sanseligheten, som toppet seg i altfor samstemte utløsninger
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 90 1988)
  • gullalderdikternes sanselighet fant hun igjen hos de danske nyromantikere
     (Liv Bliksrud Sigrid Undset 16 1997)
  • nietzscheansk inspirerte krav om livsutfoldelse og sanselighet
     (Tone Selboe Karen Blixen 75 1999)