Det Norske Akademis Ordbok

sammenhefte

sammenhefte 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
mest i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 hefte sammen
EKSEMPEL
  • løst sammenheftede ark
SITATER
  • imedens jomfru Bieder ventede paa betjentene, gav hun sig til nøjere at sammenhefte papiret
     (Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger III 488)
  • rimeligvis sammenheftedes skjorten i brystet med søljer eller spænder
     (Nordahl Rolfsen Vore Fædres Liv 436 1888)
  • bokens forgjenger er de såkalte «diptycha» – 2 eller 3 elfenbenstavler sammenheftet med ringer eller bånd i den ene langside
     (A-magasinet 25.06.1932/10 Max Kirste)
  • pent sammenheftet med binders
     (Arild Rypdal Triangelets herre 51 2001)
  • en sammenheftet bunke på syv–åtte sider
     (Kurt Aust De usynlige brødre 117 2006)
2 
overført, mest i adjektivisk perfektum partisipp
 binde (løst) sammen
; forene (til en helhet)
SITAT
  • dette løst sammenheftede [musikk]verk
     (Nationen 1931/263/2/7)