Det Norske Akademis Ordbok

samkvem

samkvem 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; samkvemmet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
samkvemmet
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt samkvæmd
BETYDNING OG BRUK
sjelden
 (selskapelig) sammenkomst
SITAT
  • i det første samkvem i bygden efter den dag blev da ogsaa ordtøket lavet
     (Hans Aanrud Fortællinger III 91 1923)
; omgang
EKSEMPLER
  • ha samkvem med noen
  • seksuelt samkvem
SITATER
  • jøder har ikke samkvem med samaritaner
     (Joh 4,9; 2011: omgås ikke)
  • havde hun samkvem med slaver og natmænd og rakkere?
     (Peter Egge Trøndere 190 1898)
  • vi kristne borgere holder samkvem med hedningerne
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 13 1873)
  • hæderlige mænd har skam af dit samkvem
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 32)
  • [han] optoges i gudernes samkvem
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 407 1873)
     | i gudenes krets, blant gudene
  • [han] hadde ønsket å ha seksuelt samkvem med [henne]
     (Torgrim Eggen Den nye Dylan 60 1997)
  • godt samkvem
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 48)
     | god forståelse, harmonisk stemning
  • jeg [bodde] helt for meg selv, uten samkvem med andre. Jeg hadde bare mine bøker og meg selv å snakke med
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
2.1 
overført
 forbindelse
; kommunikasjon
EKSEMPEL
  • et livlig samkvem mellom by og land
SITAT