Det Norske Akademis Ordbok

saluttere

saluttere 
verb
BØYNINGsalutterte, saluttert, saluttering
UTTALE[salute:´rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin salutare 'hilse'; jf. tysk salutieren, engelsk salute; jf. salutt
BETYDNING OG BRUK
1 
militærvesen
 hilse (med militær hilsen)
EKSEMPEL
  • saluttere med fane, sabel
1.1 
litterært
 hilse militært, med hånden til luen
SITATER
  • [chaufføren] springer galant ned fra sit sæde, saluterer flot
     (Vilhelm Krag Baldevin 127 1925)
  • jeg smiler tilbake og salutterer med den ene hånden
     (Eivind Buene Allsang LBK 2012)
2 
skyte salutt
; avgi salutt
SITATER
  • Juell …lod sine kanoner salutere mig, da det fartøi, hvorpaa jeg forlod Arendal, i Tromøesundet var kommen i sigte af batteriet
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 354)
  • kanonene salutterte og hornorkestre spilte
     (Sissel Lange-Nielsen Guds død 17 1989)