Det Norske Akademis Ordbok

saktens

saktens 
adverb
UTTALE[sa`kt(ə)ns], [sa´kt(ə)ns]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
utvidet form av sakte
BETYDNING OG BRUK
brukt for å uttrykke at noe er rimelig eller nærliggende
 vel
; nok
; så visst
 | jf. alltids
SITATER
  • naar kammerherren er fornøjet, så kan sagtens jeg være det
     (Henrik Ibsen De unges forbund 53 1874)
  • ikke meget mad har jeg … men lidt faar jeg sagtens give dig
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 64 1879)
  • De undrer Dem sagtens? Jeg gjør det selv
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 330)
  • sagtens skjønner du, hvad ærinde han mener sig at ha did
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 142 1909)
  • her var sagtens flasker i den mat-kisten – den var ikke mindre tung!
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 137 1918)
  • han [har] saktens middel til at holde sin søn med frille
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 146 1923)
  • den store branden paa Vestersiden? Jo den husker jeg sagtens
     (Vilhelm Krag Baldevin 9 1925)
  • ja, De kan saktens smile De, men gråten den tar mig!
     (Finn Bø Jeg tar mig den frihet 45 1946)
     | i revyvise fra 1930
  • er man ung, kan man saktens fire på kravene, både til komfort, og til reisefølge
     (Knut Faldbakken Glahn LBK 1985)
  • man kan saktens forstå at Przybyszewski følte seg som en bortkommet europeer i Norge, for ikke å si på Kongsvinger
     (Ivo de Figueiredo Stormen I 214 2023)