Det Norske Akademis Ordbok

særhet

særhet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; særheten, særheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
særheten
ubestemt form flertall
særheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av sær med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 særegenhet
SITATER
  • du er en ægte frihedsmand, du er en ægte, god tyran; og begge slås de i din særhed, men blir til venner i dit vid og spiller bold i al din id, så der er moro i din nærhed
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 165)
  • familielivets særheder maa tabe sig i en stræben efter nogetsomhelst ideelt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 140)
  • det er ikke de individuelle krigernes særheter som definerer krigen
     (Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
2 
det å være sær, rar
; sær, rar handling eller oppførsel
SITATER
  • de [la] merke til hans særheter og skumlet over hans indesluttethet
     (Sven Elvestad De fortaptes hus 17 1912)
  • [moren] kunne se på mange av de irriterende særhetene hennes, masingen, engstelsen, opptattheten av småting … med større overbærenhet
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)