Det Norske Akademis Ordbok

røve

røve 
verb
MODERAT BOKMÅLrøvet, røvet, røving
preteritum
røvet
perfektum partisipp
røvet
verbalsubstantiv
røving
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[rø:`və]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt reyfa 'plyndre'
BETYDNING OG BRUK
1 
bortføre
; ta med seg med tvang
EKSEMPEL
  • røve kvinner
SITATER
  • mange kvænbarn blev røvet fra sine hjem av lapper
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 135 1919)
  • [det skal] komme en kjekk, taus deprogrammerer med sterke fingre og røve meg bort herfra
     (Torgrim Eggen Jern LBK 2010)
2 
plyndre
; rane
EKSEMPEL
  • røve en bank
SITATER
  • jeg vog to bersærker, som havde røvet et handelsskib
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 58)
  • som om det ikke er nok å tape en fotballkamp, om ikke hjemmelaget også skal røve motstanderen for lagmateriell
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)
3 
stjele
; legge beslag på
EKSEMPLER
  • røve ens arv
  • røve et kyss
SITATER
  • mit jordegods har de røvet
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 45 1874)
  • overført
     
    hvi røver du min tid, den er så kort?
     (Henrik Ibsen Catilina 85 1875)
  • enkelte uttrykte bekymring for at den intensive sjakksatsingen ville røve barndommen fra Magnus [Carlsen]
     (Arne Danielsen Mesteren LBK 2010)
4 
litterært
 ta fra
; skille av med
; berøve
SITATER
  • ingen vover røve ham den stolte seir
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 95)
  • [nornen] har mig røvet alt – og nu det sidste
     (Henrik Ibsen Digte 70 1875)
  • hævn for hvert et haab, mig røvedes
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 88)
  • [han behøvde ikke å] røve sig den glæden at se og tale med hende
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 38)
  • nogle, og deriblandt flere af mine allerkjæreste [venner], har døden røvet mig
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 313 1896)
  • det later til at sporten har røvet ikke bare din forstand men ogsaa dit mod
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 224)