Det Norske Akademis Ordbok

ryggesløs

ryggesløs 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ry`g:əsløs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
omdannet av middelnedertysk rokelōs 'sorgløs, ubetenksom', til roke 'omsorg, oppmerksomhet'; jf. dansk ryggesløs og løs
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om person
 som lever et utsvevende liv
; moralsk fordervet
SITATER
  • her var en, som bare var student, der var så fræk, så ryggesløs, så ussel, at kritisere selve «William Russel»
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 21 1873)
  • [han var] efter nitten års ægteskab lige så ryggesløs – i sine lyster ialfald, – som han var før De vied os
     (Henrik Ibsen Gengangere 61 1881)
  • fire kvinner … stod frem for å advare sine medsøstre mot den ryggesløse mannspersonen de hver og en hadde vært utsatt for
     (Gunnar Staalesen De døde har det godt 56 1996)
2 
litterært, om opptreden, liv, handling
 som hensynsløst bryter moralens bud
; umoralsk
SITATER
  • ryggesløst levnet
     (Henrik Ibsen Gengangere 61 1881)
  • [det] maatte være hans ryggesløse ungdomsliv, der var skyld i, at han ikke havde faaet «likere» afkom
     (Amalie Skram Samlede Værker II 503)
  • det var jo blit [morens] store sorg at Eleseusmand [sønnen] var i byen, i den ryggesløse by
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 219 1917)
  • føre et ryggesløst liv. Bringe skam over navnet
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her 72 2007)