Det Norske Akademis Ordbok

ryd

ryd 
adjektiv
BØYNINGrydt
UTTALE[ry:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk rude, av latin rudis 'rå'; jf. rudiment
BETYDNING OG BRUK
foreldet, om person eller vesen
 grov
; ubehøvlet
SITATER
  • «Vesle-Per» er egentlig den samme type, kun endnu rydere
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 69)
  • [han] sa det saa rydt
     (Jonas Lie Dyre Rein 38 1896)
  • man bliver rude her ude ved havet
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 210)
  • høirøstet var han, ryd, uden sky som et dyr ovenfra fjældet
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 266 1901)