rusle
verb
MODERAT BOKMÅLruslet, ruslet, rusling 
preteritum
ruslet
perfektum partisipp
ruslet
verbalsubstantiv
rusling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ru`slə]
ETYMOLOGI
trolig beslektet med ryte
BETYDNING OG BRUK
1
gi en sakte (puslende) lyd
SITATER
-
endelig ruslede det derinde, og en gjentestemme spurgte, hvem der var
-
jeg syntes det ruslede borti et kjær
-
da hører præsten sent en høstkvæld nogen rusle ved døren
2
sjelden
fare raslende, fresende
SITAT
-
gennem piben vi [nissebukkene] rusler som gloende drager