Det Norske Akademis Ordbok

rundkast

rundkast 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
sprang i været idet kroppen dreies rundt
 | jf. kast
SITATER
  • som han var bedst inde i sin præken, gjorde han et rundkast … midt ned i kirken
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 14 1879)
  • [han gjorde] et rundkast lige over mit hoved ind imellem de dandsende
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 230)
  • han [gjorde] et lite rundkast paa dækket som en lystig gut
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 10 1882)
  • de [kappedes] om at gjøre rundkast
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 55 1917)
  • [jeg] bråstanset, snittet, foretok de mest uventede rundkast
     (Johan Borgen Mitt hundeliv 10 1971)
  • da han slapp ut [av fengsel], gikk han ut på gaten og gjorde rundkast
     (Ørnulf Hodne Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)
2 
fiske
 det å kaste en stengenot rundt (i sirkel)