rumlen
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ro`ml(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til rumle
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å rumle
; rumling
SITAT
-
en og anden fjærn rumlen af kærrer som søger ind i gaderne fra landet(Knut Hamsun Samlede romaner og fortællinger II 5)