Det Norske Akademis Ordbok

ridderlig

ridderlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLridderlig
nøytrum
ridderlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ri`d:ərli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk ridderlīk eller tysk ritterlich; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
om eldre forhold
 som hører til, er karakteristisk for, gjelder ridderne og ridderlivet
SITATER
  • Sorøe, hvis ridderlige Academie dengang var nedlagt og dets bygninger i ruiner
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv 91)
     | jf. ridderakademi
  • [i visediktningen fortelles om] ridderlig færd, kvinderov og kvindehævn, kamp med drager
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 143)
  • da stod ved den glimrende elv et vinkende, ridderligt billed
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 73)
  • Manfred [innehadde] de ridderlige dyder tiden satte høiest [for han var] fullendt i våbenbruk, beskytter av de skjønne kunster, opdratt i de fineste seder og av et åpent venneselt vesen
     (Asta Graah Bolander Siena 35 1930)
2 
om person eller opptreden
 beleven, kavalermessig overfor damer
; chevaleresk
SITATER
  • der var noget trohjertet ridderligt ved ham
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 147 1882)
  • han hjalp mig ridderlig og faderlig å finne vei i spisekartets labyrint
     (Bokken Lasson Livet og lykken 63 1940)
  • vi kvinder mister aldrig sansen for det ridderlige
     (Rita Freimann I skyggen av Karl Johan (1923) 76)
2.1 
åpen og ærlig (og hensynsfull)
 | jf. gentlemanlike
EKSEMPEL
  • en ridderlig motstander
SITATER
  • denne velvillie, denne ridderlige forekommenhed
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre I 54 1855)
  • [rope] på ridderlig hjelpsomhet
     (Emil Boyson Sommertørst 62 1927)
  • stien var for smal til ridderlig adferd
     (Johan Borgen Vi har ham nå 12 1957)
  • jeg er meget ridderlig, sagde han, for mig har kampen med politiet mere havt karakteren af en duel end en krig
     (Lys og Skygge 1908/nr. 3/32 Kristian F. Biller)
     | fra novellen «Det stjaalne Hus»