rentier
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; rentieren, rentierer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
rentieren
ubestemt form flertall
rentierer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[rentie:´], [raŋtie:´]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
sjelden, især om utenlandske forhold
person som lever av (rentene av) sin formue
SITATER
-
afdanket professor. Rentier med gjæld opover begge ørene
-
han er rentier. Aagerkarl før, ja
-
pengeskabstyveriet hos rentier Wold
-
en yderst respektabel ældre rentier