religionslære substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum (femininum) ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM BETYDNING OG BRUK 1 lære, teori, vitenskap om (en bestemt) religion | jf. dogmatikk SITAT methodisterne prædike sin religions-lære hvor de træffe folkeforsamlinger, som vil høre dem (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 233 1822) | i fotnote 2 en religions lære ; religiøs læresetning eller lærebygning | jf. dogme