raven
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra:`v(ə)n]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til rave
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å rave
; raving
; tumling
; sjangling
SITAT
-
hendes dragt var uordentlig og skiden, hun kunde ei gaae uden raven, og næsten aldeles ikke tale(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 373)