Det Norske Akademis Ordbok

rassel

rassel 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; rasselet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
rasselet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra´s:(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til rasle
BETYDNING OG BRUK
1 
rasling
; raslende lyd
SITATER
  • [hans] rasl med sit guld
     (Peter Egge Lænken 146 1908)
  • [snøtaket] falder sammen omkring hende med et tørt, sprødt rassel
     (Mikkjel Fønhus Under polarlyset 22 1922)
  • [jeg] lyttet etter stegene hans mot bakken, myke, nesten ikke hørlige, bare mere og mere lyd, rassel i lyng, klang fra en stein
     (Nils Johan Rud En fremmed i speilet LBK 1993)
2 
dialektalt
 futt og fart
; liv og energi
SITATER
  • der var rassel i ham, og æventyr … fulgte ham overalt
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 309 1904)
  • der var anden rassel i hende end i bygdefolket, baade paa dansegulvet og ellers
     (Hans Aanrud Fortællinger III 86 1923)