Det Norske Akademis Ordbok

prektig

prektig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLprektig
nøytrum
prektig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pre`kti]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk prächtig, avledet av Pracht, se prakt; jf. suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
1 
om ytre utstyr, klær, gjenstand e.l.
 som utmerker seg ved prakt eller kostbarhet
; praktfull
EKSEMPEL
  • et prektig smykke
SITATER
2 
av utmerket kvalitet
; storartet
EKSEMPEL
  • de har kjøpt en prektig enebolig
SITATER
  • det var prægtigt!
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 151 1874)
  • her er sådanne prægtige ydre rum
     (Henrik Ibsen Vildanden 69 1884)
  • [jeg har fått] en prægtig stor søn!
     (Alexander L. Kielland Fortuna 138 1884)
  • så koger hun slig prægtig rømmegrød
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 342)
  • en af Stolz’s prægtigste hunde
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 168 1903)
3 
om person
 moralsk, karaktermessig utmerket
; svært tiltalende
EKSEMPEL
  • prektige elever
SITATER
  • I kære prægtige mennesker
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 17 1886)
  • en prægtig kar
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 467 1897)
  • myk mann, prektig pappa, klart koselig kar
     (Arild Linneberg Far og barn i moderlandet LBK 1997)
  • praktisk og ordentlig utad, men med et hemmelig kaos bak den prektige fasaden
     (Line Baugstø Brist LBK 1994)
3.1 
nedsettende, ironisk
 (irriterende) uklanderlig
; lyteløs
EKSEMPEL
  • du er jo så prektig!
SITATER
  • spekulere og sladre som prektige kjerringer
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser LBK 2010)
  • faen ta deg, så prektig du er
     (Karin Fossum Carmen Zita og døden LBK 2013)