Det Norske Akademis Ordbok

plette

plette 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLplettet, plettet, pletting
preteritum
plettet
perfektum partisipp
plettet
verbalsubstantiv
pletting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ple`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til plett
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 flekke
SITATER
  • vi skar [fiskene] levende op langs hele bugen, rotet unødig meget om i deres indvolde med hænderne og pletted os mere til med blod end vi behøved
     (Knut Hamsun Siesta 177 1897)
  • [de] flanerte … arm i arm ned Bahnhofstrasse mens frosten plettet kinnene
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)
2 
skjemme
; tilsmusse
; besmitte
; vanhellige
 | jf. plettete
EKSEMPEL
  • et plettet rykte, rulleblad
SITATER
  • man bør stræbe at forhindre mislykkede forsøg fra at plette et ellers hæderligt, maaskee vel udført foretagende
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 392)
  • vil I, at vor nationalitet … skal plette sine ypperlige sider med smagsfordærv?
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 17)
  • den selvgodhed og arroganse, der pletter Wagner og hans klikke
     (Edvard Grieg Artikler og taler 90)
  • [rønnene] ødelagde hele torvets udseende, pletted byen, fy, ned med skramlet!
     (Knut Hamsun Sult 230 1890)
  • det hellige, urørlige, det som ingen uren tanke turde vove at plette
     (Nils Collett Vogt Familiens sorg (1914) 171)
  • [et rykte] kunde plette hans navn
     (Kristian Elster d.y. Bonde Veirskjæg 65 1930)
  • skammen [ville] komme opp i dagen, skammen og kanskje mer til, og plette dem alle!
     (Toril Brekke Bergskatt 71 2004)